|
NYT, fra Nordvest - Alstrup området...
Det nye område i NV i retning mod Krunderup er på netto 100 ha.
til bebyggelse. Desuden er der store grønne og blå områder der ikke
kan bebygges.
Dels fordi de fredede bronzealderhøje, Døeshøje, ligger midt i området.
Dels fordi der vest for Idrætscenter Vest ligger en stor lavning i landskabet hvor der tidligere har ligget en sø – og dermed dårlige jordbundsforhold for byggeri.
Søen vil forholdsvis let kunne genskabes som et samlende rekreativt
element i bydelen.
Ellebækken skal i samme forbindelse naturgenoprettes, så den også
bidrager til de rekreative aktiver i den nye bydel.
Det vil være mest hensigtsmæssigt at begynde byudviklingen med de
første 60 ha med godt 500 boliger vest for idrætsanlægget
Idrætscenter Vest.
I den forbindelse skal Nordre Ringvej føres videre fra rundkørslen ved
Mozartsvej til Vilhelmsborgvej lige syd for Krunderup således, at
trafikken mod Lemvig bliver ledt uden om de indre bydele i Holstebro.
Samtidig vil dette vejstykke tjene som adgang til den nye Alstrup-bydel
nord for den fremtidige sø og vest for idrætscentret.

|